Skal vi ændre radikalt på idrætsmiljøerne for unge?

Hvis idræt og foreningsidræt er så fantastisk, hvorfor vælter det så ud med rapporter om unges stigende generelle mistrivsel og frafald fra idræt - eller om usunde eliteidrætsmiljøer? Vi tager fat i et af idrættens ømmeste punkter på Idrættens Branchedage. Foto: Gentrit Sylejmani, Unsplash.com

Konferenceoptakt. Er trivsel, træning og talentudvikling kommet på vildveje? Rapport efter rapport taler om mistrivsel blandt mange unge, og samtidig oplever vi stort frafald af unge fra såvel den brede idræt som talentmiljøerne.

Gør vi det simpelthen forkert?

Hvad går skævt med de unges trivsel i verdens bedste foreningsland?

Er talentlogikken i gang med at skabe for snævre rammer for de unge i foreningslivet?

Hvordan bidrager idrætsmiljøerne til at skabe mere robuste unge?

I sessionen om trivsel, træning og talent den 31. oktober på Konferencen på Idrættens Branchedage går vi tæt på de unges idrætsmiljøer - både med den brede pensel og snævret ind på elitemiljøer. Vi har et voldsomt interessant og indsigtsfuldt panel samlet til sessionen.

Læs mere om sessionen i konferenceprogrammet.

Mød blandt andre:

Status på børn og unges trivsel
Et stigende antal store skolebørn – især piger - bevæger sig for lidt, føler sig ensomme, stressede og i mistrivsel. tre ud af fire skolebørn på 11 til 15 år bevæger sig for lidt. Måske er der også et par lyspunkter? Få en status på børn og unges tilstand.
Mette Toftager, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

Generation mistrivsel? Hvor trykker skoen for de unges trivsel?
Skal ungdomsmiljøerne i idrætsfaciliteter, foreninger og den kommercielle sektor gøre noget anderledes for at blive en mere positiv faktor i de unges sociale og mentale trivsel?
Søren Østergaard, medstifter af Trænerakademiet og centerleder ved Center for Ungdomsstudier

Til kamp for det gode sportsliv
Hvad er det for et sportsliv, vi serverer for talenterne. Få et konstruktivt og kritisk blik på talentmiljøerne for børn og unge. Hvordan skal idrætsmiljøerne forholde sig til en ny generation af børn og unge?
Lise Kissmeyer, journalist og forfatter til bogen, Til kamp for det gode sportsliv

Krydspres. Mellem eliteidrættens ubønhørlige krav og breddeidrættens rette lykkeniveau

Replik. Stopper vi nogensinde op og tænker nærmere over formålet med det hele i en stadig mere professionaliseret og talentfikseret idrætsverden md stigende formelle krav og forventninger til talentmiljøer og foreninger? Få et perspektiv på de indledende oplæg fra to forskellige vinkler på idrætten.

Lars Balle Christensen, sportsdirektør, Team Danmark
Ove Lyhne, afgående direktør for DBU Jylland gennem mere end 28 år


Forrige
Forrige

Store sportsbegivenheder. Hvordan regner vi dem hjem?

Næste
Næste

Efter Bevæg dig for livet. Hvordan kunne fremtidens nationale idrætsvision se ud?