Idrættens Branchedage - Konferencen

Tirsdag - onsdag den 3 - 4. november 2026

Idrættens Branchedage – Konferencen

Vejen Idrætscenter, tirsdag og onsdag den 3.-4. november 2026

Konferencen på Idrættens Branchedage er et dagsordensættende og inspirerende brancheforum for beslutningstagere og medarbejdere i idrætssektoren. Vi har særligt fokus på idrætsfaciliteter og den rolle, de spiller i en idrætssektor i hastig forvandling, men vi tager også generelle tendenser og udviklingstræk i sektoren under behandling. Konferencens overordnede formål er at bidrage til at styrke idrætsfaciliteternes rolle som ramme og katalysator for trivsel, fællesskaber og lokal udvikling.

Vært for Konferencen er Vejen Idrætscenter, som altid går foran med nye tiltag og aktiviteter.

I løbet af Konferencens to dage kan du dyrke dit netværk, hente ny viden og inspiration baseret på både lavpraktiske erfaringer og aktuelle undersøgelser og erfaringer og være med til at drøfte perspektiverne ved den første nationale statusrapport om idrætssektoren i Danmark.

Konferenceprogrammet har godt stof for alle, der arbejder med drift og udvikling af idrættens rum og rammer, samt for større foreninger og andre idrætsudbydere, idrætsorganisationer, uddannelsesaktører, NGO’er, startups og leverandører, kommunale forvaltninger m.fl.

Programansvarlig for konferencen er Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark, henrik.brandt@idraetsplatformen.dk, tlf. +45 29210972.

Foreningskonferencen, onsdag den 4. november kl. 18.30-21.00
Minikonferencen ‘Foreningsinspiration’ er målrettet frivillige ledere i facilitetsbestyrelser og idrætsforeninger. Deltagerne på Konferencen er naturligvis også inviterede til at deltage i Foreningskonferencen. Vælg Foreningskonferencen som gratis tilvalg, når du tilmelder dig Konferencen.

Messen, torsdag den 5. november 2026 kl. 09.30-15.30
Besøg også Idrættens Branchedage - Messen den 5. november 2026. På Nordens største messe for idræts- og fritidsfaciliteter udstiller ca. 120 leverandører til idrætsfaciliteter, skoler, efterskoler/højskoler, fitnesssektoren og foreninger i Vejen Idrætscenter. I løbet af Messen kan du besøge en række gratis faglige oplæg.

Vært for Idrættens Branchedage er Sportscenter Danmark - Vejen Idrætscenter i samarbejde med IdrætsPlatformen Danmark, HI og IKF.

Idrættens Branchedage slutter med den store branchefest, Årets første julefrokost med lækker mad og levende musik. Måske skulle du invitere personalet eller bestyrelsen med til denne aften?

Overnatning i Vejen
Bestil din overnatning til Idrættens Branchedage i god tid. Find en oversigt over de mange overnatningsmuligheder med adgang til god motion og wellness som en del af prisen. Benyt dette link.