Om Idrættens Branchedage

Et partnerskab mellem SportsCenter DanmarkVejen Idrætscenter, HI/IKF og IdrætsPlatformen Danmark trækker ca. 1.000 fagfolk og frivillige til tre spændende arrangementer under paraplyen Idrættens Branchedage i Vejen Idrætscenter i dagene 11.-13. november 2025.

Konferencen for idrætssektorens fagfolk finder i 2025 sted i dagene 11.- 13. november. Her kan du møde ca. 70 oplægsholdere til et ambitiøst og udfordrende konferenceprogram med gode netværksmuligheder og sociale arrangementer og skarp faglig fokus på udvikling, udfordringer og muligheder i samspillet mellem idrættens rum og rammer/idrætsfaciliteterne og de tomgivende samfund.

Konferencen suppleres med fyraftensseminaret Foreningsinspiration målrettet idrættens frivillige onsdag den 12. november 2025 kl. 18.00-21.00. Mulighed for en guidet rundtur i Vejen Idrætscenter fra kl. 17.00.

Landets største Messe for idrætsfaciliteter, ’Idræt, Kultur, Fritid’ med over 120 udstillere åbner dørene torsdag den 13. november 2025 i tidsrummet kl. 09.00-16.00. Her møder du leverandører, produktnyheder og kolleger fra idrætsbranchen. Vi slutter aftenen med branchefesten - årets første julefrokost i gode kollegers lag.

Fritid og Samfund har lagt to spændende kurser til Vejen i forbindelse med Branchedagene. Få mere indsigt i kommunalfuldmagten den 12. november kl. 16.00-21.00 og få t kursus i anvisning af lokaler efter folkeoplysningsloven den 13. november kl. 11.00. Besøg Messen eller Konferencen, når du nu e rpå kursus alligevel. Tilmelding til kurserne sker hos Fritid & Samfund.

Idrætten Branchedage er en konference- og udstillingsplatform for fagpersonale fra landets idrætsfaciliteter, beslutningstagere fra kommunale forvaltninger, idrætsorganisationer, fitness-sektoren og andre idrætsudbydere samt serviceudbydere, startups og leverandører til idræts- og fritidsbranchen. Også fremtidens arbejdsstyrke fra landets efterhånden mange idrætsrelaterede uddannelser bliver et fokuspunkt for Idrættens Branchedage. 

Vi kommer til at udfordre, vidensdele, debattere, fremvise, afprøve og smage på motionstendenser og fremtidens idrætssektor i løbet af tre inspirerende Branchedage den 11.-13. november.

Uanset, om du kommer fra facilitet, forvaltning, leverandør, forening/forbund, privat aktør, turisme osv., er du velkommen på Idrættens Branchedage:

Hjertelig velkommen til Idrættens Branchedage 2025!