Idrætslivet som verdens mest ureflekterede abonnements-ordning?

Idrættens Branchedage inviterer til en spændende faglig session om, hvordan vi kan skærpe vores medlemskaber og faste abonnementer i foreningsliv, fitnesscentre og faciliteter og få både flere og mere tilfredse medlemmer og brugere. Lær af erfaringerne fra andre sektorer og vær med til at reflektere over, hvordan vi skærper idrætssektorens tiltrækningskraft og attraktionsværdi for brugere og medlemmer..

Af Henrik H. Brandt, programansvarlig for Idrættens Branchedage

Hvordan ville man egentlig se på ’kunderejsen’ i danske idrætsforeninger, fitnesscentre og idrætsfaciliteter, hvis man havnede i forenings-Danmark fra en helt anden planet?

Formentlig ville man blive overrasket over både indmeldelsesprocedurer, løbende kontakt og begrænsede muligheder for at tilpasse medlemskaber og anvendelse af tilbuddene til vores skiftende vilkår gennem forskellige livsfaser?

Er vi inde og pille ved noget ømtåleligt i forhold til vores kulturelle opfattelse af f.eks. medlemskab af idrætsforeninger her? Muligvis, men så har vi jo også blot omkring en tredjedel af de voksne som medlemmer i idrættens foreningsliv, og skal vi være ærlige, har vi det med at miste de fleste af de ’kunder’, forældrene melder ind som børn et stykke hen ad vejen.

Hvor mange medlemmer udskifter vi egentlig i løbet af et år, og hvorfor?

De færreste idrætsforeninger ved det formentlig.

Hvis medlemskaber i en idrætsforening var en abonnementsordning. Men hov, det er det jo!

I virkeligheden er foreningsmedlemskab eller medlemskab af fitnesscentre eller idrætscentres idrætstilbud en bundsolid abonnementsordning. Måske kunne den forbedres, hvis vi blev lidt mere bevidste om mulighederne for at skærpe både produktet, kommunikationen og vores viden om medlemmernes adfærd og behov?

På Konferencen på Idrættens Branchedage sætter vi den 4. november fokus på netop ’kunderejsen’ i sessionen ‘Attraktive medlemstilbud og gennemtænkte kunderejser hos idrætsudbydere og faciliteter.’

Her kan vi lære af konsulenthuset Subscrybe, der netop er specialiseret i at optimere abonnementsordninger. Hvilke knapper kan vi dreje på både kulturelt, organisatorisk og teknisk i vores omfang med medlemmer og faste brugere? Dagens oplægsholder Asger Munkholm har i øvrigt en fortid i superligaen, hvor man netop har oplevet stigende tilskuertal og fanengagement i de senere år ved at arbejde meget bevidst med billetordningerne og forskellige tilskuersegmenter.

Glæd dig til en session om, hvordan vi gør det mere spændende at være medlem eller fast kunde i idrætten – og blive ved med at være det?

Kunderejsen i idrætscentre og foreninger – går vi godt nok efter guldet?
Subscrybe hjælper virksomheder med at udvikle abonnementsordninger, der tiltrækker og fastholder kunder. Vi glemmer måske, at medlemmer af foreninger, faciliteter og fitnesscentre er nogle af de mest trofaste abonnenter, man kan forestille sig. Måske tager vi af og til medlemmerne for givet og glemmer at gå efter guldet? Hvordan kan idrættens aktører øge deres forretning gennem bedre arbejde med faste og tilbagevendende medlemmer og kunder?
Asger Munkholm, Senior Associate Consultant, Subscrybe

Hvis breddefodbold tænkte i ’kunder’ og entreprenørskab…
Er folkeoplysningsloven i virkeligheden en barriere for tilpasning af fodbold til flere målgrupper, fordi vi har vænnet os til, at kun foreninger og den klassiske foreningsfodbold har (gratis) adgang til fodboldbaner, mens private iværksættere skal betale markedspriser, som sjældent er konkurrencedygtige? Hvordan ville landets største fodboldklub gribe sagen an, hvis man gav den nøglerne til et klubhus og et par kunstgræsbaner og bad den tænke entreprenørielt for at udvikle fodbold til alle mulige målgrupper døgnet rundt.
Jan Sørensen, bestyrelsesleder i BK Skjold og IdrætsPlatformen


Sessionen er en af flere sessioner på Konferencen den 3.-4. november, hvor vi sætter fokus på entreprenørskab, digitalisering og kommercielle mulighede ri idrætsfaciliteter, foreninger og hos private idrætsudbydere.

Forrige
Forrige

Få gode ideer af idrættens entreprenører

Næste
Næste

Se udstillerne på Idrættens Branchedage