Når nye idrætsmiljøer skal skabes fra den bare mark

Bevægelseshallen i Springcenter Aarhus. Foto: A-Sport

Man skal oftest væbne sig med mange års tålmodighed, når idræt og fysisk aktivitet skal finde plads i nye bydele eller i helt nye idrætsfaciliteter. På Idrættens Branchedage kan du møde folk, som har stået midt i bygge- og udviklingsprojekterne selv og gennemført komplekse anlægsprocesser, som udfordrer både fagfolk og frivillige.

Af Henrik H. Brandt, programansvarlig for Idrættens Branchedage

Hvis noget trækker tænder ud på både forvaltninger og frivillige foreninger, er det de årelange processer og byggesager, der skal gennemføres på den lange vej fra bar mark til fantastiske og tidssvarende rum og rammer for idræt og fællesskab i lokalområderne. 

Idrættens byggesager kan være vidt forskellige, alt efter om der er tale om design og planlægning af helt nye boligområder til fremtidens borgere, eller om der er tale om modernisering og udbygning af eksisterende faciliteter – eller måske om anlæg af helt nye idrætsfaciliteter fra bar mark. 

På Konferencen på Idrættens Branchedage har vi den 4. november en session dedikeret til budviklere og bygherrer fra vidt forskellige stadier af processen.

Oplægsholderne deler ud af deres erfaringer og forudsætninger for at få de færdige projekter til at blive levende miljøer for idræt og bevægelse, som lever op til alle visionerne fra arkitekttegninger og inddragelsesprocesser. 

En bedre vej til nye idrætsfaciliteter
Meget apropos den kringlede vej til nye idrætsanlæg har forvaltningen Sport & Fritid i Aarhus Kommune netop udgivet analysen ’En bedre vej til nye idrætsfaciliteter’, der analyserer de lokale bygherrers lange vej fra idé til realisering af de færdige faciliteter.

Analysen konkluderer på den ene side, at Aarhus Kommunes fremherskende model med selvejende idrætsfaciliteter fungerer godt og fører til ganske stor anlægsaktivitet i den befolkningsmæssigt voksende kommune og til stærkt ejerskab fra lokale aktører i faciliteterne.

På den anden side illustrerer rapportens evaluering af bygherrernes oplevelser, at processerne er både tidskrævende og udmattende for lokale kræfter, der står i spidsen for anlægsprojekter på idrætsområdet.

5-8-10 år eller mere med hårdt, tidskrævende og ofte frivilligt arbejde er ikke usædvanligt, når lokale anlægsprojekter skal helt i mål fra den første ansøgning til indvielsen af det færdige anlæg i Aarhus Kommune.

Vejen til målet kan være virkelig kringlet. Et af kommunens formål med rapporten er at anvise veje til at forenkle den kommunale byggesagsbehandling og de mange indgange til kommunen for de lokale bygherrer.

Illustrationen nedenfor fra rapporten viser meget godt, hvad der venter ofte frivillige bygherrer af udfordringer, før de er i mål med anlæg af selvejende idrætsfaciliteter:

Og hvad med driften bagefter?
Et spørgsmål, der ikke behandles direkte i rapporten fra Aarhus Kommune, men som vil fylde på Idrættens Branchedage, er samtidig tiden efter den succesfulde anlægsfase.

Når de gode lokale borgere – måske med lidt kompetencer i finansiering eller byggesager – endelig når i mål, er de så udmattede, at de ikke får tænkt godt nok i den fremtidige driftsmodel og bredere behov for idrætsudvikling i lokalområdet?

Drift er et helt andet boldspil end anlæg på idrætsområdet, og måske fylder selve byggeprojektet så meget, at tanker om den fremtidige ’software’ i form af et levende idrætsmiljø nemt glider i baggrunden undervejs i forløbet?

Mød rådgivere og lokale ildsjæle bag nye idrætsfaciliteter
I sessionen ’Idræt og fritid på den bare mark’ på Idrættens Branchedage kan du møde både rådgivere for helt nye udviklingsplaner på bar mark samt frivillige kræfter, der har kastet sig ud i ofte yderst ambitiøse og komplekse selvejende idrætsbyggerier.

Vores håb er, at erfaringerne vil inspirere både kommuner og andre bygherrer – og måske kan vi skabe et klima, hvor fremtidige bygherrer kan trække på konkrete erfaringer fra tidligere projekter.

Læs mere om sessionen:

Idræt og fritid på den bare mark... Når idrætsfaciliteter og bydele skal bygges fra scratch:
Når nye idræts- og fritidsfaciliteter bliver til virkelighed, er initiativtagerne ofte helt alene i vildmarken af komplicerede juridiske, økonomiske og byggetekniske procedurer. Kom tæt på erfaringerne fra nogle af de ildsjæle, der får det til at ske.

Fra bar mark til helstøbt lokalsamfund
Eriksborg mellem landsbyerne Gødvad og Grauballe ved Silkeborg skal frem mod 2040 udvikle sig fra bar mark til hjem for 7.000 borgere fordelt i 3.800 boliger. Hvordan arbejder man strategisk med at indtænke idræts- og fritidslivet i fremtidens byområder? Herunder ikke mindst outdoor-muligheder, som er Silkeborg Kommunes særlige vinkling?
Bo Vestergård Madsen, rådgiver, og Per Schulze, arkitekt MAA, Vestergård Kultur

Fra vision til virkelighed. Den udmattende rejse mod et helt nyt kultur- og idrætscenter i forstaden
Den 30. juni 2026 kunne Søren Kristiansen som formand for Fonden Stavtrup Kultur- og Idrætscenter endelig underskrive en kontrakt med HPH Totalbyg om entreprisen på et helt nyt kultur- og fritidscenter i Aarhus-forstanden Stavtrup. Forud er gået mere end et årtis arbejde for frivillige ildsjæle med at få skabt grundlaget for det nye mødested i bydelen. Det slider – men giver måske i sidste ende et stærkt lokalt ejerskab, når rejsen er så lang? Rækker kræfterne til også at skabe en slagkraftig driftsmodel, når kultur- og idrætscentret endelig når helt i mål? Hvilke erfaringer vil de frivillige i Stavtrup give med til andre lokalsamfund i samme situation?
Per Bo Andersen, medinitiativtager og medlem af bestyrelsen for Fonden Stavtrup Kultur- og Idrætscenter

En dannelsesrejse for idrættens bygherrer fortalt gennem mursten og lokal foreningskultur
Med en arbejdsmæssig ballast som en af Danmarks førende eksperter i idræt og bevægelse i undervisningsmæssig sammenhæng, har Jens-Ole Jensen privat været en del af det hold, som har udviklet Springcenter Aarhus til et både travlt og unikt center for motorik, gymnastik og bevægelse i det nordlige Aarhus. Udviklingen fra forsamlingshus og gymnastiksal til springcenter til ”moderne forsamlingshus” vil Jens-Ole Jensen fortælle som en dannelsesrejse over 35 år. I bevægelsen hjemme-ude-hjemme, som vi også kender fra folkeeventyrene, møder helten (foreningen) både hjælpere og modstandere. Man ender hjemme igen i en mere oplyst og moden udgave. Andre faciliteter kan nyde godt af Jens-Ole Jensens dannelsesrejse med Springcenter Aarhus
Jens-Ole Jensen, bestyrelsesleder, Springcenter Aarhus

Vi afslutter sessionen med dialog og spørgsmål. Hvordan undgår man klassiske fejl og sikrer overførsel af gode erfaringer, når der planlægges og bygges for fremtidens idræts- og fritidsliv?