Er pickleball det næste nye sort i idrætten?

I USA og andre lande buldrer pickleball frem, og der opstår store faciliteter til pickleball i mange byer. Foto: @sarasota, Unsplash.com

Konferenceoptakt. En af de kæmpestore fordele ved at afholde en af årets mest ambitiøse topmøder for dynamiske idrætsaktører på tværs af den danske idrætssektor er muligheden for at kombinere indhold med praktiske sessioner, hvor man kan se det, vise det eller prøve det selv i Vejen Idrætscenters alsidige rammer.

På dette års Idrættens Branchedage sætter på Konferencen den 31. oktober fokus på en af idrættens mest lovende fænomener i disse år, nemlig pickleball, der som en skøn og tilgængelig blanding af tennis, bordtennis, badminton og padel går sin sejrsgang i flere lande og blandt andet vokser aldeles eksplosivt i USA.

I sessionen ’Pickleball som den næste store dille. Hvad kan vi lære af tidligere tiders trends?’ den 31. oktober får vi både en introduktion til selve spillet og nogle konkrete vinkler på de mange forskellige aktører, som i disse år har fået øje på potentialerne i sporten.

Det fede ved pickleball er netop at sporten er særdeles egnet til at blive introduceret i de fysiske rammer og den demografi og struktur, vi har i den danske idrætssektor. Læs reglerne for pickleball her.

Efter sessionen introducerer vi selvfølgelig pickleball som en del af Konferencens motionsprogram. Er man lidt mere konservativ på nyere idrætstendenser, omend stadig nysgerrig, kan man vælge at afprøve lidt ældre ’nyheder’ og eksempelvis spille med i Konferencens padelturnering.

Læs mere om sessionen i konferenceprogrammet. Mød blandt andre:

Pickleball. Døgnflue eller folkebevægelse?
Lasse Højstrup Sørensen, forfatter og pickleball-pionér, Pickleball Solutions

Pickleball som booster for idrætsfaciliteter?
Morten Lerke, direktør, Ringkøbing-Skjern Kulturcenter

Fremtidens idrætsmiljøer med ketsjer og bat
Henrik Thorsøe Pedersen, formand, Dansk Tennis Forbund

Ketsjersport mellem foreningstanke og pay & play. Hvordan stemmer spillerne med fødderne?
Jacob Lau Larsen, founder, WannaSport

Forrige
Forrige

Fremtidens idrætsparker. Nyt liv i fortidens idrætsområder

Næste
Næste

Idrættens Branchedage kigger fremad