Foreningskonferencen 2026: Gode råd til bedre ledelse af både frivillige og ansatte
Idrættens Branchedage inviterer til Foreningskonferencen målrettet frivillige ledere, bestyrelser og udvalgsmedlemmer i idrætsforeninger og halbestyrelser. Årets tema er ‘Bedre ledelse af både frivillige og ansatte’.
Konferencen i Vejen Idrætscenter foregår ‘efter fyraften’ den 4. november 2026 kl. 18.00-20.30 og til en pris på blot 225,’ kr., inkl. forplejning,
På Foreningskonferencen får du skarpt og fyndigt og tæt på hverdagen mulighed for at reflektere over grundlæggende værktøjer for god ledelse af foreninger og idrætsfaciliteter samt god ledelse af både frivillige og ansatte.
Idrætssektoren har det dilemma, at beskæftigede i faciliteter og foreninger ofte er ledet af frivillige bestyrelser, og samtidig skal professionalisering af fritidslivet med løn til administratorer, instruktører og teknisk personale ske med omtanke, så man ikke skader det frivillige engagement. Mange frivillige ledere i idrætten tænker ikke over det, men når der kommer løn af ansatte trænere og ledere på deltid eller fuldtid med i pillet, ændrer spillepladsen sig med nye krav, men i mange tilfælde også nye udviklingsmuligheder.
På Foreningskonferencen kan du møde Klaus Frejo fra Idrættens Udviklignscenter, der er en af landets mest erfarne undervisere og rådgivere af samspillet mellem ledelse og frivillighed/personale.
Du kan møde Martin Bro, der hos Danmarks Idrætsforbund sidder på masser af erfaring med foreningsudvikling og dilemmaer med ansættelser i foreningslivet gennem DIF-satsningen ‘Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, hvor flere foreninger deler en ansat udviklingsmedarbejder.
Endelig får du et inspirerende indblik i succeshistorien bag Svendborg Senior Idræt, der på få år har mere end fordoblet medlemstallet til snart 2.000 medlemmer gennem en vellykket blanding af god og fremsynet ledelse, deltidsansatte nøglemedarbejdere og et stort islæt af frivillighed. Hvad er næste step for en forening, der både kan se nye muligheder og behov i lokalsamfundet, men som samtidig skal passe på foreningsdemokratiet og nærheden til medlemmerne?
Konferencen bygger bro mellem Branchedagenes store Konference for fagfolk fra den brede danske idrætssektor den 3.-4. november og Nordens største Messe for idræts- og fritidsfaciliteter den 5. november. Hvis man tilmelder sig som deltager på Konferencen den 3.-4. november, kan man vælge Foreningskonferencen som gratis tilvalg.
Læs mere om Konferencen og Messen på Idrættens Branchedage. Overbliksartikel.
Foreningskonferencen 2026. God ledelelse af både ansatte og frivillige
Onsdag den 4. november 2026 i Vejen Idrætscenter
Pris kr. 225,- inkl forplejning.
Hvis du også tilmelder dig hele Konferencen på Idrættens Branchedage med næsten 80 oplægsholdere den 3.-4. november 2026, kan du vælge Foreningskonferencen som gratis tilvalg.
Program:
17.00-18.00: Guidet rundtur i Vejen Idrætscenter
Mødested ved registreringen (ekstratilbud til interesserede – bare mød op)
I Vejen Idrætscenter smelter foreningsliv, facilitet og aktivitet sammen på en måde, så der er plads til over 5.000 medlemmer i de hjemmehørende idrætsforeninger og mere end 5.000 medlemmer af Vejen Idrætcenters egne medlemskoncepter. Hvert år kommer nye faciliteter eller aktiviteter til
Jakob Sander, direktør, Vejen Idrætscenter
18.00-19.00: Kort intro til Foreningskonferencen 2026
Foreninger og faciliteter skal flytte sig med de lokale udfordringer og være i stand til at møde nye behov. Det kræver et styrket samspil mellem forening og fysiske rammer – mellem aktivitet og facilitet. Det kræver kreativitet, nysgerrighed og måske også god og afklaret ledelse og forståelse for samspillet mellem frivillige og ansatte. Foreningskonferencen spiller ind i fremtidens foreningsliv med viden og stærke indspil fra erfarne oplægsholdere med blik for samspillet mellem frivillighed og professionalisering.
Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Få styr på de fundamentale byggesten til det gode bestyrelsesarbejde i facilitetsbestyrelser og foreninger
Frivillighed er en hjertesag i det danske samfund, men frivillighed fritager ikke for ansvar, og i en tid med store forventninger til foreninger og faciliteters rolle i folkesundhed, social inklusion og lokalsamfundets trivsel, er bestyrelsesarbejdet ekstra vigtigt – og måske ekstra vanskeligt at tiltrække kvalificerede og vedholdende bidragydere til. Få helt konkrete og gode råd til fremtidens bestyrelsesarbejde i foreninger og facilitetsbestyrelser fra en af de mest rutinerede undervisere på feltet.
Klaus Frejo, direktør, Idrættens Udviklingscenter
19.00-19.15: Sandwich, kaffe og netværk
19.15-20.30: Gode cases og erfaringer fra foreningslivet
Når foreningslivet søger nye veje. Erfaringer med kombinationsstillinger og tværgående udvikling i foreningslivet
Danmark Idrætsforbund har gennem tre år med en ambitiøs satsning på børne- og ungekoordinatorer, der arbejder på tværs af lokale idrætsgrene og idrætsforeninger efterhånden indsamlet både praktiske erfaringer og omfattende viden om muligheder og faldgruber, når foreningslivet ansætter koordinatorer og udvikler og går i samarbejde med andre lokale idrætsgrene eller samarbejdspartnere. Få indblik i alle erfaringerne fra FIF-projektet ’Fremtidens idræt for Børn og Unge’ (FIBU) og vær med til at dele egne erfaringer og udfordringer omkring ansættelser i foreningerne eller tværgående lokale samarbejder.
Martin Bro, faglig leder, Fremtidens Idræt for Børn og Unge (FIBU), Danmarks Idrætsforbund
Når professionalisering og frivillighed spiller sammen
Svendborg Senior Idræt har på få år mere end fordoblet sit medlemstal til næsten 2.000 medlemmer, der kan vælge mellem over 100 hold hver uge såvel i SG Huset i Svendborg som fordelt over hele Svendborg Kommune. Foreningen er nået langt på en blanding af god ledelse, frivillighed, stærke værdier om bevægelsesglæde, faglighed og fællesskab. Som så mange andre foreninger står Svendborg Senior Idræt i et vejvalg om balancen mellem frivillighed og professionalisering med lønnede ansatte og instruktører samt balancen mellem aktiviteter for sejvhjulpne seniorer og et bredere samfundsmæssigt engagement med målrettet socialt eller sundhedsmæssigt sigte. Kom med ind i beslutningsrummet hos en af landets mest succesrige senioridrætsforeninger.
Lea Dyrehauge, sekretariatsleder og Jesper Vildbrad, formand, Svendborg Senior Idræt
Fælles opsamling, dialog, svar
Vi samler op på dagens oplæg med oplægsholderne og inviterer til spørgsmål, refleksion og gode ideer.
20.30: Eftersnak og kaffe ’to go’ til hjemturen.
Svendborg Senior Idræt passerer snart 2.000 medlemmer.