Tag med på udkig efter den perfekte kommunale idrætspolitik
Sådan her så en af landets mest berømte varme kommunalpolitiske kartofler ud pr. 22. september 2025. Sagen kommer også til at beskæftige det kommende byråd i Aarhus Kommune. Foto: Henrik H. Brandt
Idrættens Branchedage foregår få uger før kommunalvalget. hvordan skal idrætten positionere sig og påvirke de nye kommunalbestyrelser til at føre den bedste og mest effektive kommunale idrætspolitik efter valget? Hvilke knapper er det bedst at dreje på, spørger Konferencen på Idrættens Branchedage.
Af Henrik H. Brandt, programansvarlig for Idrættens Branchedage og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Hvad kæmper vi for i den kommunale valgkamp? Foreningerne, faciliteterne, folkesundheden, særlige målgrupper og nye aktører - eller?
På Konferencen på Idrættens Branchedage den 11. november 2025 har vi erkendt, at det nok er for sent at påvirke valgkampen frem mod kommunalvalget den 25. november.
Der findes varme kartofler alle steder i den kommunale valgkamp i form af konkrete anlægsprojekter eller tilskud, men erfaringerne siger også, at idrætspolitik, bortset fra enkeltsager, sjældent er den varmeste politiske kartoffel rent partipolitisk. Alle lokalpolitikere vil som udgangspunkt idrætten det bedste.
Derfor handler arbejdet med de kommunale idrætspolitikker i virkeligheden mere om at få spillet de bedste løsninger ind på bordet hos de lokalpolitikere, der overtager depechen i byråd og udvalg efter valget.
Kommunalbestyrelserne disponerer ca. 6 mia. kr. om året til drift, anlæg og tilskud til idrætsfaciliteter, folkeoplysende foreningsarbejde og fritid, så det er ikke småpenge, vi taler om.
På Konferencen har vi sammensat et meget stærkt ekspertpanel, der fra hver deres vinkel vil belyse vejen til bedre idrætspolitik i kommunerne efter valget.
Fra Kommunerens Landsforening har vi Else Marie Thorgaard, specialkonsulent for idræt, kultur, outdoor og folkeoplysning til at spille os ind i det kommnalpolitiske maskinrum, hvor idræt kæmper om mange andre væsentlige dagsordener.
Fra Danmarks Idrætsforbund har vi chefstrategen Poul Broberg, der om nogen har muskler og data med i attachemappen i form af DIF’s traditionelle kommunebarometer, som lanceres op til valgkampen.
Men fint nok, at man er skrap til lobbyisme. Noget andet er, hvad der egentlig er de optimale knapper at dreje på ud fra et forskningsmæssigt synspunkt. Hvad har overhovedet effekt, når kommunerne investerer i idræt og foreningsliv? Og hvad er svært at påvirke ad politisk vej? Det har Peter Forsberg fra idrættens Analyseinstitut forsøgt at analysere sig frem til på rationel vis.
Endelig har vi formand Jørn C. Nielsen fra interesseorganisationen Danske Idrætsråd og Samvirker, hvis medlemmer i form af lokale samråd har vidt forskellige erfaringer med at påvirke og med at blive hørt og taget med på råd i det idrætspolitiske maskinrum i kommunerne.
Alt i alt en session med et kompetent panel, der gerne nå frem til de bedste sager at kæmpe for og den bedste måde at kæmpe på, når de nye byråd lægger sporene for de næste mange års idræts- og facilitetspolitikker i kommunerne.
Nedenfor kan du se det fulde program for sessionen. Deltag og bliv klædt på til at kæmpe sagen bedst muligt for din facilitet eller organisation, når det nye byråd træder til:
Kommunalvalget. Hvad kæmper vi for?
Mens lokalpolitikerne kæmper indædt om sæderne i kommunalbestyrelserne før kommunalvalget, gør idrættens aktører sig klar til at påvirke idrætspolitikken i kommunerne efter valget. Men hvad er mærkesagerne, og hvordan får aktørerne i en broget og mangfoldig sektor politisk indflydelse?
Idrætten set fra kommunernes verden. Hvordan får man idrætsfaciliteter og idrætsudbydere indflydelse efter kommunalvalget? Dagsordenen på idrætsområdet er meget præget af folkeoplysningsloven og anden lovgivning, men kommunernes dagsorden er bredere, og idrætsbilledet langt bredere end det. Hvad står allerede højt på kommunernes og KL’s fritidspolitiske dagsordener efter valget? Hvordan kan idrætsfaciliteter og andre aktører fra den brede idrætssektor blive bedre til at spille ind i eksisterende kommunale dagsordener?
Else Marie Thorgaard, specialkonsulent for idræt, kultur, outdoor og folkeoplysning, Kommunernes Landsforening (KL)
DIF og kommunalvalget – juleaften for politisk påvirkningsarbejde
Danmarks Idrætsforbund har før de seneste kommunale valgkampagner haft held til at præge den idrætspolitiske debat i kommunerne med et ’barometer’, der rangordner kommunernes investeringer og idrætsforeningernes velbefindende på en række parametre. Hvad er tendenserne i 2024? Hvilke mærkesager bringer DIF i felten til den kommende byrådsperiode i kommunerne?
Poul Broberg, Chef for Public Affairs & Samfundsindsatser, Danmarks Idrætsforbund
Politiklaboratorium for kommuner
Vi kan sagtens diskutere idrætspolitik i den kommunale valgkamp og lancere løfter om nye faciliteter og bedre tilskudsordninger, men hvad kan den kommunale idrætspolitik overhovedet påvirke, når det kommer til stykket, og hvad er givet ud fra demografiske eller kulturelle forudsætninger. I politiklaboratoriet har vi bedt Idrættens Analyseinstitut lede efter de knapper, det giver allermest mening at dreje på.
Peter Forsberg, chefanalytiker, ph.d., Idrættens Analyseinstitut
Kommunernes idrætspolitik og de gode idræts(råd)
Kommunalvalget er en højtid for idrætsråd- og samvirker i de danske kommuner og dermed også en ilddåb for idrætssamvirkernes nye landsforening. Lytter kommunerne til de lokale høringsorganer? Hvad er mærkesagerne? Formår samvirkerne i praksis at påvirke idrætspolitiske beslutninger?
Jørn C. Nielsen, formand, Danske Idrætsråd og Samvirker
Tilmeld dig IdrætsPlatformens gratis nyhedsbrev Nyt fra idrætssektoren og bliv holdt ajour med temaer og praktisk info for Idrættens Branchedage. Læs mere på dette link.
