Debat: Idræt med mening i en dyster tid
Faget ‘træner-akademi’ på Viborg Idrætshøjskole
Idrættens Branchedage sætter meningen med det hele til debat på Konferencen den 3. november. Fungerer vores foreningsdemokrati så godt, som vi antager? Er vi blevet magelige, bureaukratiske og forvænte i en grad, så vi har glemt meningen med det hele og måske kunne lære en del af ungdommens gåpåmod og handlekraft i fattigere samfund? Trænger idrætshøjskolerne til at genopfinde sig selv med større fokus på at danne unge til at gøre en forskel i foreningsliv og lokalsamfund?
Af Henrik H. Brandt, programansvarlig for Idrættens Branchedage
Hvis man nu bad landets mest vidende forskere i idræt, folkeoplysning og civilsamfund, landets mest inspirerende ungdomsforsker samt tre af de mest reflekterede forstandere for landets idrætshøjskoler diskutere demokrati, nutidens ungdom og meningen med det hele...
… Så er det lige før, selv Clement Kjærsgaard ville plage for at overvære sessionerne, men Clement behøver nu slet ikke plage, for alle er naturligvis velkomne på Konferencen på Idrættens Branchedage den 3. november.
Her inviterer vi i to stærke sessioner til at løfte blikket fra lavpraktiske spørgsmål i faciliteter og foreningsliv og leder efter meningen og formålet med det hele.
Det handler ikke bare om, hvordan vi driver foreninger, idrætshøjskoler og idrætsanlæg, men også om, hvorfor vi gør det. Og hvorfor det er så vigtigt at få folk ind i ”analoge, dannende og meningsfulde fællesskaber,” selv om det grangiveligt lyder som en udslidt ansamling af floskler i en ansøgning til kommunen om flere penge.
I en tid, da både den politiske kultur, medietrykket og den urolige verden trækker fronterne stadigt hårdere op mellem folk, er det bare ekstra vigtigt, at vi laver noget sammen og lærer at bøvle sammen på civiliseret vis.
Ingen lokaliteter i Danmark er principielt bedre egnet til dette formål end de lokale idrætsfaciliteter og livet, der udgår derfra. Derfor er det ekstra vigtigt lige at reflektere over, hvad vi egentlig er der for.
Løft blikket fra hverdagen
På idrættens Branchedage kan du løfte blikket i to på hinanden følgende sessioner om meningen med det hele.
Kom og bliv inspireret og vær med i dialogen om, hvad vi kan - og bør - tage med hjem til vores eget lokale idrætsmiljø både i ånd og i praksis:
Session 1:
Idræt med mening – et blik indefra og et blik udefra. Er det danske foreningsliv blevet for mageligt – eller er det stadig en skole for livet?
Vi er stolte af vores danske foreningsliv, men hvad er det præcis, vi skal være stolte af i 2026?Tager vi måske foreningsidrættens demokratiske struktur og dannende egenskaber lidt for givet?
Vi får to vinkler – set indefra og udefra.
Handball That Impacts – et dansk projekt med impact på børn og unge i Kenya - men måske også på os selv?
Udviklingsprojektet Handball That Impacts forsøger med succes at anvende noget så dansk som håndboldsporten som middel til at understøtte udvikling og handlekraft blandt individer, fællesskaber og lokalområder i en afrikansk kontekst. Hvordan har det været for de foreningsvante danske initiativtagere at arbejde med håndbold under helt anderledes vilkår i Kenya? Har projektet lært initiativtagerne noget om afrikanske unges ressourcer og livsindstilling, som foreningslivet i Danmark måske har glemt?
Søren Østergaard, medstifter af ”Handball That Impacts” i Kenya og udviklingsdirektør Center for Ungdomsstudier.
KIES Arena i Nairobi, Kenya. Bygget mindre end et år efter etableringen af Handball That Impacts. Foto: Handball That Impacts
Er danske idrætsforeninger blevet for magelige i forhold til demokrati og mening?
På baggrund af bl.a. Magtudredningen samt undersøgelserne ’Danmark i bevægelse’ og den store undersøgelse af ’Foreningslivets udvikling og betydning i Danmark’, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på SDU i disse år gennemfører i samarbejde med Vifo, har vi bedt professor emeritus Bjarne Ibsen dykke ned i datasættene og give et bud på, om idrætsforeninger er blevet lidt for meget velfærdssamfund og velerhvervet rettighed og lidt for lidt græsrod og demokratisk dannelse i de danske idrætslandskaber anno 2026?
Bjarne Ibsen, professor emeritus, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU
Session 2:
Idræt med mening: Idrætshøjskolernes rolle i fremtidens idrætslandskab
Fra kraftcentre for idrætsudvikling, til centre for oplevelsesøkonomi og selvrealisering og måske tilbage igen?
Hvilken rolle kan og skal idrætshøjskolerne spille i fremtidens idrætslandskaber i en tid, hvor militær oprustning, mistrivsel blandt unge, demografiske forandringer og ændrede idræts- og samfundsmønstre giver anledning til refleksion for idrætshøjskolerne.
Idrætshøjskolerne i Danmark og deres rolle i fremtidens idrætssektor
Hvordan er gymnastik- og idrætshøjskolernes robusthed både som institutioner og som ansvarlige for nye generationers dannelse og involvering i idrætten? Skolerne omsætter for over 300 mio. kr., og de har stort potentiale for at udvikle fremtidens trænere og ledere i idrætten og spille en rolle i idrætsbilledet både lokalt og nationalt. Hvordan varetager de rollen? Vi indleder en session med input fra en række højskoleforstandere med en statusrapport på idrætshøjskolerne fra Videncenter for Folkeoplysning.
Centerleder Henriette Bjerrum, centerleder, Videncenter for folkeoplysning
Dialog. Har idrætshøjskolerne stadig plads og mening i fremtidens idrætslandskab?
Står idrætshøjskolerne ligefrem foran en tid med appetit på en skærpet samfundsrolle? Vi beder forstanderne give et bud på idrætshøjskolernes fremtid:
Troels Rasmussen, forstander, Idrætshøjskolen i Viborg
Arne Grønbæk, forstander, Idrætshøjskolen i Aarhus
Frederik Ullerup, forstander, Gerlev Idrætshøjskole
Debatten kommer netop på et tidspunkt, da de 11 idrætshøjskoler har bedt Idrættens Analyseinstitut/Videncenter for Folkeoplysning undersøge idrætshøjskolernes rolle og elevernes efterfølgende engagement i civilsamfundet.
”Idrætshøjskolerne er jo typisk opstået med et ønske om at uddanne ledere til foreningslivet og civilsamfundet. Eleverne er blevet præget meget til at gå ud og tage et ansvar for noget, der er større end én selv. Det stod meget klart for vores skole for 75 år siden, at man uddannede såkaldte delingsførere. Men forbindelsen er anderledes i dag og spørgsmålet er, hvordan vi kan udvikle den i fremtiden,” som Troels Rasmussen fra Viborg Idrætshøjskole siger til Idrættens Analyseinstitut i anledning af projektet.