Kom ud og vær nysgerrig på de mange muligheder for partnerskaber og aktivitetsudvikling med idrætsfaciliteterne i en central faciliterende rolle. Idrættens Branchedage indeholder masser af inspiration og en klar opfordring til landets idrætsfaciliteter om at gribe de lokale muligheder for at række ud mod nye målgrupper, samarbejder og aktiviteter i de hjørner, hvor de klassiske idrætsforeninger sjældent kan nå ud.
Af Henrik H. Brandt, programansvarlig Idrættens Branchedage
Fra leverandør af service til skoler og idrætsforeninger til en mere udfarende rolle som selvstændig idrætsleverandør og katalysator for lokale samarbejder i egen ret.
De fleste facilitetsledere har hørt sangen i mange år. Men hvor går man hen, når man gerne vil prøve nye ting af, række ud mod nye målgrupper eller levere stærkere aktiviteter til lokalsamfundet ’nede på græsset’?
Der findes ingen standardløsning, man lige kan trække ned over faciliteterne. Lokalområder, det lokale aktivitetsbillede, beboersammensætning, ledelses- og ejerforhold er vidt forskellige fra lokalområde til lokalområde.
Men vi kan love, at Konferencen på Idrættens Branchedage den 3.-4. november byder på endog vildt meget inspiration for faciliteter eller fritidsforvaltninger, der gerne vil spille idrættens infrastruktur mere kreativt og aktivt på banen i fremtidens idrætsbillede.
Man skal bare have blik for det…. Men hvorfor skal faciliteterne ind i en mere proaktiv rolle som lokal spilfordeler?
Faciliteterne lægger beslag på hovedparten af de offentlige tilskud og ydelser til idrætsudvikling og fritid. Vi skal naturlig have mest muligt for investeringerne.
Faciliteterne har nøglen til lokalerne og det store overblik og mulighed for at flytte rundt på aktiviteter efter aktuelle muligheder. Det giver mulighed for, at aktivitet og facilitet kan fungere i tættere samspil.
Faciliteterne er ikke låst i fast lokaleanvisning, krav om medlemskaber eller lokale/nationale barrierer i forhold til registrering af aktiviteter, licenser eller opgørelse af medlemskaber til specialforbund osv.
Faciliteterne er ikke låst i en specifik idrætsgren, liga systemer osv. Den del klarer foreningerne.
Med andre ord:
Faciliteterne er bedst positionerede til at sprækkerne ud mellem faste bookinger fra skoler eller foreninger - eller til at reagere, hvis faste bookinger bliver ledige med kort varsel.
Faciliteterne er frigjort at sportslige regler og procedurer. Man kan tage direkte udgangspunkt i lokale målgrupper, mangler i idrætsudbuddet eller aktiviteter, man gerne vil prøve af for at se, om de er bæredygtige.
Faciliteterne er også ’på arbejde’, når fritidslivet holder fri. Dvs. i mange tilfælde har faciliteterne lettere end idrættens frivillige foreningsliv ved at indgå (forpligtende) samarbejder med patientforeninger, seniorforeninger, kommunale forvaltninger, boligforeninger, private entreprenører og ildsjæle, virksomheder osv. om aktiviteter for forskellige målgrupper - ofte på tidspunkter, hvor de idrætsforeningernes frivillige sjældent er til rådighed, og hvor der derfor hyppigt er ledig kapacitet.
Faciliteterne kan lettere end idrætsspecifikke foreninger bringe kapacitet i spil på tværs. Hvis håndboldhallen er optaget af skolekomedie i dag, aflyser håndboldklubben, men faciliteten har gode muligheder for at prøve koncepter som multisport, tværgående motorik, fitness og styrketræning, forskellige boldspil, inde/udeaktiviteter af i andre eller skiftende lokaler. Begrænsningen er den idrætsfaglige evne til at levere aktiviteten i skiftende rammer samt facilitetens evne til at skabe en stærk og fleksibel kommunikationskanal ud til lokalsamfundet, hvor nye tilbud eller ledig kapacitet med kort varsel kan bringes i spil.
Faciliteterne kan bedre end foreningslivet tilbyde korte ’kurser’ eller pay & play, hvor man bringer ledig kapacitet i spil til korte, smidige eller målrettede forløb. Måske booker foreningerne al ledig tid i hallen i vintermånederne, men hvad med at bringe hallen i spil som ’laboratorium’, bootcamp, sport for dummies, turister, familier, lær at svømme på en uge el.lign., når foreningslivet ofte holder pause?
Det lyder jo fint alt sammen, men faciliteternes personale skal fortsat vedligeholde, gøre rent og stå for den daglige drift og service for skoler og idrætsforeninger.. Skal de nu også til at være “idrætsorganisation” eller lokal playmaker og måske sågar have egne medlemskoncepter?
Svaret er ja! Men i samspil med idrætsforeninger og andre aktører.
Idrætsfaciliteterne er offentlig infrastruktur. Faciliteterne er der for samfundets skyld. Vi skal gøre kagen større og nå ud til flere målgrupper, så det er også faciliteternes rolle at scanne lokalsamfundet for uopfyldte behov og nye muligheder. Idrætsforeningerne har førsteret til lokalerne efter folkeoplysningsloven, en faciliteterne kan facilitere ’alt det andet’ ud fra et public service perspektiv, hvor de ikke konkurrerer med foreningslivet, men hvor man lokalt spiller hinanden bedre for lokalsamfundets skyld.
Hvordan gør man så?
Faciliteterne skal ikke stå for det hele selv. Man tager udgangspunkt i det lokale, men man har antennerne ude, har blik for mulighederne og inviterer til samarbejder.
Idrættens Branchedages program er ét langt tagselvbord af potentielle samarbejdspartnere, aktivitetsudvikling og inspiration:
Bring it og teknologi i spil for at styre lokaler og nå ud til brugerne på fleksibel vis.
Gå i partnerskab med sociale eller sundhedsorienterede aktører, som kender deres specifikke målgrupper og kan nå deres målgrupper, men som har brug for lokaler og værtskab på nye lokationer.
Find nye partnerskaber med indsigt i multi-idræt og de mange uforløste potentialer i idrætten.
Udtænk solidee procedurer for brobygning fra offentlige tilbud til civilsamfund/lokale fællesskaber.
Dyrk instruktører og idrætsfaglige samarbejdspartnere og lokale netværk, der kan levere ‘nede på græsset’ til de forskellige målgrupper.
Dyrk turisme og lokale oplevelses- og erhvervsmuligheder.
Dyrk egne medlemmer (abonnementer osv.).
Sæt tværgående faciliteter som fitness, motorik, vand osv. ind på en strategisk måde som del af aktivitetstilbud på tværs af eller som supplement til primære idrætsgrene i idrætsforeningerne.
Gå på opdagelse i undersøgelser som Danskernes motions- og idrætsvaner, Danskernes fritidsvaner (andre typer af ’hobbyer’), Danmark i bvægelse, Den nationale Sundhedsprofil mv. og find nye kombinationer med udgangspunkt i lokale behov.
Brug kunst, arkitektur, værtskab og design som branding og signalgiver til nye målgrupper… Faciliteten tilhører os alle… osv.
Lav solide procedurer for arbejde med folkesundhed og nye brugertyper. Gå i dialog med andre forvaltninger end fritidsforvaltningen. Det er de andre forvaltninger, der har patienterne, seniorerne, folk i beskæftigelsesforløb, borgere i mistrivsel, skoler og dagtilbud osv.
Vi kunne blive ved… Og det gør vi.
Tag selv et kig på Konferenceprogrammet til Idrættens Branchedage og planlæg din tur gennem Branchedagene.
Foto: IdrætsPlatformen på studietur til Tyskland med besøg hos ETV Hamburg, der driver egne idrætsanlæg og har 22.000 medlemmer og et væld af aktiviteter.