På sporet af folkesundheden i idrætsfaciliteterne
I tyske idrætsfaciliteter og foreninger er målrettet arbejde med folkesundhed og certificerede instruktører i idrætsfaciliteter helt standard. Her et eksempel fra Lüneburg. Flere kombinationer af facilitet, forening og folkesundhed er på vej herhjemme.
Lokale idrætsfaciliteter bevæger sig i stigende grad ind på sundhedsområdet med konkrete tiltag og lokale samarbejder for øget folkesundhed. På Konferencen på Idrættens Branchedage deler tre faciliteter den 4. november ud af konkrete erfaringer med tiltag på folkesundhedsområdet.
Af Henrik H. Brandt, programansvarlig for Idrættens Branchedage og daglig leder af IdrætsPlatformen
Folkesundhed bliver et af de varmeste idrætspolitiske temaer i de kommende år -både for idrætsfaciliteter, foreninger og private aktører. Det er der flere gode grunde til.
Dels viser folkesundhedsprofilerne, at Træning, fysisk aktivitet og gode fællesskaber har en afgørende rolle at spille såvel i forebyggelse som behandling for en lang række fysiske tpsykiske lidelser. Listen over sygdomme eller bare mentale eller fysiske dårligdomme i vækst er omfattende, og når man f.eks. læser udgivelser som ’Den nationale sundhedsprofil’ er det bare at sætte sig med kuglepennen og sætte rød streg under alle de temaer i rapporten, hvor idræt har eller burde have en rolle at spille som en del af løsningen. Derfor indleder vi også sessionen med et oplæg fra Idrættens Analyseinstitut om erfaringerne med at kombinere sundhedsdata og fritidsdata i udvikling af konkrete indsatser.
Dels bebuder regeringen en kommende folkesundhedslov med store forventninger til civilsamfundets rolle som samarbejdspartner for det mere formelle sundhedsvæsen.
Dels er faciliteterne selv i bevægelse fra rollen som passive fysiske rammer til en mere proaktiv del af lokalsamfundet. De mest aktive faciliteter ’scanner’ deres lokalområde for målgrupper og samarbejdspartnere, der kan være med til at fylde rammerne ud på alle tider af dagen. Som regel har faciliteterne allerede adgang til faciliteter og rekvisitter, og i modsætning til mange foreninger sidder faciliteterne med både med nøglen til lokalerne, rutinen med at beskæftige instruktører eller aktivitetsledere samt muligheder for at være til stede som vært hele dagen, hvilket kan være sværere for foreningernes frivillige.
Man skal dog ikke være blind for, at en satsning på folkesundhed også stiller krav, når indsatserne bliver konkrete. Det gælder både i forhold til den konkrete træning, til den fysiske atmosfære i centrene og til den menneskelige kapacitet til at arbejde med målgrupper med andre behov og på et helt andet funktionsniveau end hujende unger, der render hjemmevant rundt i korridorerne med harpiks på fingrene og en slush-ice i hånden.
Nedenfor et overblik over sessionen ‘Idrætsfaciliteter som katalysator for folkesundhed- den 4. november. Bemærk også hele temasporet om Inkluderende idræt for alle den 3. november.:
Idrætsfaciliteter som katalysator for folkesundhed
Stadig flere idrætsfaciliteter får en formel rolle i folkesundhed eller prøver at positionere sig i forhold til den kommende folkesundhedslov og kommunale/regionale sundhedstiltag. I denne session giver vi konkrete eksempler på faciliteter, der fra vidt forskellige vinkler handler på folkesundhed og byder sig til som seriøs partner i forhold til folkesundhed
Sundheds- og fritidsdata som redskab for sundhedsfremme og forebyggelse gennem idræt
Idrættens Analyseinstitut har i et projekt for Sundhedsstyrelsen analyseret kommunernes brug af sundheds- og fritidsdata i konkrete sundhedsindsatser. Se Idans nye dataværktøj om fritid og sundhed og vær med til at drøfte, hvordan data kan inspirere fremtidige indsatser i f.eks. faciliteter og foreningsliv.
Peter Forsberg, chefanalytiker, Idrættens Analyseinstitut
Motiveret for sundhed i idrætsfaciliteterne
Projektet Sundhedsmotivator har fået 1 mio. kr. fra TrygFonden til at hjælpe sundhedsmæssigt udfordrede borgere ind i gode idrætsmiljøer og sociale miljøer i deres lokale idrætsfaciliteter og foreninger. Kursusmodulerne for de kommende sundhedsmotivatorer indeholder træning i bl.a. sundhedsforståelse, motivation og brobygning mellem kommunale tilbud og civilsamfundet. Hensigten er at rekruttere sundhedsmotivatorer fra hele det sydjyske område, så mange af regionens idrætsfaciliteter og foreninger kan styrke deres tilbud til målgruppen. Hør mere om planerne og aktivitetsindholdet i Sundhedsmotivator og mulighederne for at komme med i projektet.
Jakob Sander, direktør, Vejen Idrætscenter
Idrættens Kraftværker på Mors – når faciliteterne rykker sammen i bussen
De fire selvejende idrætsfaciliteter på Mors har stiftet en fælles forening, der skal facilitere samarbejde og fælles projekter mellem idrætscentrene og øvrige relevante samarbejdspartnere for at udvikle idræt, bevægelse, sundhed og fællesskab i Morsø Kommune. Hør mere om modtagelsen af den nye forening hos kommunen og andre lokale aktører og de første erfaringer, når kommunens idrætsfaciliteter rykker sammen i bussen for at bidrage til at løse lokalsamfundets udfordringer.
Keld Andersen, centerleder Midtmors Sport og daglig leder af Idrættens Kraftværker på Mors
Idræt og sundhed under samme tag. Spiller det sammen i praksis?
Med etableringen af Holbæk Sportsby som et helt nyt og moderne idrætscenter for hele kommunen, fik Holbæk Kommune mulighed for at tænke idræt og sundhed sammen og blandt andet placere kommunens sundhedscenter på 1.600 kvm i tilknytning til Sportsbyen. Men fungerer tankerne om at sluse borgerne fra sundhed til idræt og fællesskab i praksis? Hvad har man lært undervejs? Og kan samarbejdet udbygges?
Thomas Nielsen, direktør, Holbæk Sportsby
Folkesundhed. Så er man i gang…. På Mors indbød de fire selvejende faciliteter i fællesskab til fire gåture for lige at teste faciliteternes rækkevidde ind i den slags tiltag. Der kom i alt næsten 300 deltagere.