Kan prestigeprojekter og foreningsidræt gå hånd i hånd?

Sidste løb er kørt. Aarhus Cyklebane må lade livet for den anlægsrokade, der skal skabe plads til det nye Aarhus Stadion. Foto: Henrik H. Brandt

Af Henrik H. Brandt, daglig leder, idrætsPlatformen Danmark

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Idrætssamvirket Aarhus den 16. oktober kommenterede årets budgetforlig i Aarhus Kommune:

”Vi erindrer ikke et budgetforlig i Aarhus, der på tilsvarende vis har tilsidesat idrættens rolle og underkendt idrættens værdi i byens udvikling,” hed det i et debatindlæg fra formand Jens Bundgaard og næstformand Bent Hviid i Århus Stiftstidende.

Debatindlægget falder lige ned i en situation, der kan blive ret prekær for landets næststørste kommune med i dag 368.131 indbyggere. Indbyggertallet er steget med 66.051 indbyggere, siden det for første gang passerede 300.000 for blot 16 år siden. Retter man blikket ind i de kommende årtier, siger prognoserne, at indbyggertallet i Aarhus Kommune 16 år yderligere frem i tiden vil have passeret de 400.000.

Da kommunen for nylig opgjorde de ansøgte beløb til dette års ansøgningspulje til idræts- og fritidsfaciliteter, havde foreningslivet søgt i alt 151 mio. kr. i kommunale anlægstilskud, mens projekternes samlede forventede anlægssum finansieret af egne midler, eksterne bidrag og kommunal lånegaranti er på hele 471 mio. kr. Udfordringen er blot, at byrådet kun har et årligt anlægsbudget på 30-40 mio. kr. at fordele til ansøgningerne.

Der går med andre ord mange år, før hovedparten af projekterne lader sig realisere, selv om ansøgerne fra byens foreningsliv forventes at finansiere hovedparten af den økonomiske og anlægstekniske byrde selv.

Tankevækkende nok viste en facilitetsanalyse fra den kommunale forvaltning i foråret, at hvis Aarhus Kommune skal placere sig bare i midterfeltet af danske kommuner rent facilitetsmæssigt, vil det kræve en udbygning med yderligere 43 haller og 39 boldbaner de kommende 10 år oven i de allerede kendte projekter.

Hvis udbygningstakten fortsætter som i dag med de kendte projekter og bevillinger, vil Aarhus sakke yderligere agterud i facilitetsdækningen pr. indbygger.

Kostbar stadionrokade
Uanset, om man tror på millimeterdemokrati i planlægningen af fremtidige faciliter eller ej, står det klart, at Aarhus Kommune anlægsmæssigt er voldsomt presset de kommende år. Selv om en stor del af anlægsudbygningen er eksternt finansieret, er det helt nødvendigt med solid kommunal medvirken for at kunne tiltrække eksterne midler til projekterne.

Og her kommer afgående borgmester Jakob Bundsgaards prestigeprojekt, Kongelunden, med nyt stadion til AGF så til at larme lidt: Stadion alene stiger støt i pris. Regningen for det kommende stadion nærmer sig de 800 mio. kr., og selv om Salling Fonden og Henrik Lind Invest samlet lægger ca. 540 mio. kr. i donationer til det kommunale stadion, og AGF A/S selv lægger 29 mio. kr. og desuden skal afdrage yderligere 164 mio. kr. på en investering i kommercielle faciliteter over stadionlejen, er økonomien i projektet yderst presset.

Ankestyrelsen vil indtil videre ikke godkende den 30-årige lejeaftale mellem Kommunen og AGF, fordi økonomien og beregningen af den såkaldte markedsleje er for uigennemsigtig. AGF’s leje skal både dække merinvesteringen i kommercielle faciliteter samt kommunens ansvar for den ydre vedligeholdelse af det nye stadion. Økonomien i lejeaftalen er ret mudret, og kommunen har altså påbegyndt et milliardprojekt uden at have afklaring om grundlæggende drifts- og lejeforhold formelt på plads. Det er usikkert, om der forude venter en stor årlig regning til kommunen på stadionprojektet, selv om det hele tiden har været den officielle politiske præmis, at kommunens økonomi ikke skulle belastes af det nye stadion.

Kommunens anlægskasse belastes under alle omstændigheder hårdt af den voldsomme anlægsrokade, stadionbyggeriet medfører. Her ender hovedparten af regningen hos Aarhus Kommune: Nyt atletikstadion og nyt Team Danmark Center på stadionområdet, fordi de eksisterende anlæg må lade livet for at få plads til et nyt stadion. Prisskiltet nærmer sig her de 200 mio. kr., og tidsplanen er allerede forsinket.

Nedrivning af Cyklebanen sker uden en særlig realistisk udsigt til at finde finansiering af en erstatning i stadionområdet i form af en cykelarena.

Opførelse af et midlertidigt superligastadion i Vejlby, hvor AGF foreløbig skal spille superligakampe i 2025-2026 koster også, hvorefter dette stadion skal konverteres til lavere divisionsstatus og hjemmebane og akademi for AGF Kvindefodbold, hvilket så medfører yderligere anlægsomkostninger og også gør det nødvendigt at anlægge et nyt atletikstadion i Vejlby til erstatning for det, der nedlægges, fordi AGF rykker midlertidigt ind.

Om få uger spilles den sidste kamp nogensinde på det gamle Aarhus Stadion, som senest blev moderniseret og gennemført for blot et par årtier siden i 2001. Et helt nyt stadion skal bygges med en anlægspris, der nærmer sig 800 mio. kr. + en medfølgende større anlægsrokade. Foto: Henrik H. Brandt.

Den samlede regning for anlægsrokaden i den nordlige del af byen betales delvist af Salling Fonden, delvist af AGF, men kommunen kommer også til at spæde et større millionbeløb til i den nordlige bydel.

Samlet kommer hele anlægsrokaden i nord og syd umiddelbart til at koste kommunekassen mindst 300-400 mio. kr. (uden ny Cyklebane). Når den samlede rokade omkring det nye stadion er færdig i både den nordlige og sydlige del af byen, har Aarhus Kommune fået så nogenlunde de faciliteter, man havde i forvejen – bare nyere og forhåbentlig flottere - og minus en Cyklebane.

Kun historien kan dømme, om det aarhusianske megaprojekt bliver anset som en succes eller som en unødvendig og udgiftsdrivende manøvre for kommunen.

Tilbage står et idrætsliv, som er alvorligt utilfreds med anlægsdækningen og de kommunale anlægsbudgetter og derfor lægger yderligere politisk pres på i processen:

”(Budget)forhandlingerne var imødeset med store forventninger fra idrættens side, for den organiserede idræt i Aarhus begrænses uheldigt af facilitetsmanglen. Op til forhandlingerne oplevede Idrætssamvirket en bred anerkendelse af facilitetsudfordringerne blandt byrådets politikere. Konsekvenserne af den manglende plads er ventelister til etablerede hold, manglende holdoprettelse og foreningsløse bydele. Derfor begrænses børn, unge og voksnes mulighed for at tage del i et foreningsfællesskab i tætbefolkede eller facilitetsløse områder… Har vi misforstået de politiske signaler og prioriteringer i budgetforliget for næste år, eller har byrådet i Aarhus vendt idrætten ryggen?” spørger Idrætssamvirket i det aktuelle debatindlæg.

Store anlægsprojekter - store spørgsmål
På Idrættens Konferencedage i Vejen vil sekretariatschef Martin Borch fra Idrætssamvirket Aarhus tage os med på rundtur i Kongelundsprojektet set fra foreningsidrættens vinkel.

I samme session får vi mulighed for at tale visioner og praktiske løsninger på andre niveauet i henholdsvis Valby Idrætspark og Vejen Idrætscenter. Vejen Idrætscenter er for langt færre investeringer i faciliteter, overnatningskapacitet og events på mange måder en mere benyttet og besøgt idrætsfacilitet både til hverdag og turisme end det kommende Stadion i Aarhus, selv om de to anlæg naturligvis kan noget aldeles forskelligt.

Debatten er perspektivrig på mange niveauer:

Hvad er potentialer og faldgruber, når store private donorer går ind og driver idrætsudviklingen, som det er tilfældet i Aarhus Kommune?

Hvad er foreningsidrætten og hverdagsidrættens nytte af store anlægsinvesteringer til eliteidræt og professionel idræt?

Hvad kommer først: Klare aftaler om drifts- og lejevilkår eller de store prestigebyggerier, og så løser man de driftsmæssige udfordringer hen ad vejen?

Hvad kommer først: At løse den professionelle idræts behov for enhver pris og derefter ’regne baglæns’ på resten af idrættens behov? Eller havde det været bedr at have helhedsplanen for facilitetsudvikling på kommunens største anlæg i nord og syd mere på plads, før man tog hul på anlæg af et nyt prestigestadion?

Hvordan kan de store byer med pres på plads og faciliteter finde nye løsninger for at finansiere fremtidens facilitetsudbygning?

Debatten om de store anlæg og de store udviklingsprojekter i byerne er blot en af ca. 40 højaktuelle sessioner på Konferencen på Idrættens Branchedage den 5.-6. november 2024.

Tilmelding er naturligvis stadig mulig. Se program og praktisk info på hjemmesiden.