Idrættens foreningsliv. Støvet kulturarv eller levende folkebevægelse?

Hvem mon ejer, plejer og udlejer disse fat bikes? Foreningen, idrætscentret eller en privat aktør? I forhold til den danske fortolkning af folkeoplysningsloven, er det ikke helt ligegyldigt, hvem der står for aktiviteten, men måske trænger vi snart til at pille lidt ved begreberne og lovgivningen, hvis vi skal have flere med? Vær med i debatten på Idrættens Branchedage. Foto: Henrik H. Brandt (Kauppi Sports Centre, Tampere)

Konferencen på Idrættens Branchedage giver foreningslivet og de lokale fællesskaber et serviceeftersyn med stærke debatter og ny viden om folkeoplysning i kommunerne og om danskernes idrætsdeltagelse.

Af Henrik H. Brandt, programansvarlig for Idrættens Branchedage og daglig leder af IdrætsPlatformen

Den danske befolkning kårede for nylig foreningskulturen som en af de vigtigste dele af den levende danske kulturarv, men samtidig er det tydeligt, at idrætsforeningerne ikke alene dækker befolkningens fulde behov for et idrætsaktivt liv.

Som idrætten udvikler sig, er det væsentligt at debattere, hvordan vi på den ene side udvikler foreningslivet, og hvordan vi på den anden side understøtter andre muligheder for at aktivere befolkningen og skabe gode idrætsmiljøer og fællesskaber.

En af de helt aktuelle tendenser er mange idrætscentres lancering af forskellige hold- eller medlemskoncepter. Den kan også være det lokale surdejsbajeri eller mikrobryggeris løbehold, eller måske et fitnesscenter, hvor medlemmerne hygger sig med kaffe og rundstykker efter træningen, Har den slags hold samme værdi som foreningsidrætten - og vil de måske sågar kunne få flere mennesker til at blive aktive?

Konferencen på Idrættens Branchedage sætter foreningers og fællesskabers rolle i spil fra forskellige vinkler i en række spændende sessioner.

Konferencens åbningssession den 11. november tegner med udgangspunkt i ny viden og på baggrund af den kommende folkesundhedslovs intention om at få civilsamfundet mere i spil til løsning af velfærdsopgaver et overordnet billede af idrætsforeningernes og idrætsfaciliteternes rolle i fremtidens idrætssektor:

Velkomst: Faciliteternes rolle i fremtidens idrætssektor
Velkomst til Idrættens Branchedage. IdrætsPlatformen giver kort bolden op til konference, der sætter idrættens faciliteter i centrum som playmaker for sundhed, fællesskaber og aktivitetsudvikling i lokalområderne.
Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

Idrættens rolle i folkesundhed. Nye løsningsmodeller forude?
Skåret ind til benet handler den kommende folkesundhedslov om flere gode leveår for alle, hvilket ikke mindst kræver en indsats i forhold til tobak, alkohol, fysisk inaktivitet, usunde kostvaner og mental sundhed. Hvordan kan idrætsfaciliteter og lokale idrætsmiljøer spille sig meningsfuldt på banen i det nære og lokale arbejde med folkesundhed? Vi har bedt en af forskerne bag Region Midtjyllands Sundhedsprofil komme med egne bud på de tiltag, som kan gøre den størst mulige forskel.
Jes Bak Sørensen, seniorforsker, DEFACTUM, Region Midtjylland

Idrættens sociale ansvar. Mellem faglighed, rummelighed og ulighed
Hvilke aktører arbejder med inkluderende fællesskaber i idrætten? Hvad efterspørger aktørerne for at løse opgaven bedre, og hvilke nye initiativer er muligvis på vej for arbejde med sociale eller trivselsmæssige udfordringer gennem idræt? Maja Pilgaard gennemgår Idrættens Analyseinstituts kortlægning af idrættens inkluderende fællesskaber og giver nogle bud på, hvordan idrætsfaciliteter i samarbejde med forskellige aktører kan bidrage mere til at løse en af tidens største samfundsopgaver.
Maja Pilgaard, chefanalytiker og udviklingsansvarlig, Idrættens Analyseinstitut

Foreningslivet anno 2024. Hvordan har foreningerne det?
En omfattende undersøgelse i regi af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet og Videncenter for Folkeoplysning blandt alle typer af foreninger på Fyn giver et opdateret billede af foreningernes frivillighed, økonomi, tilslutning mm. i sammenligning med 2004 og 2010. Hvad er de væsentligste trends i foreningslivets sande tilstand? Hvordan har især idrætsforeningernes rolle og vilkår ændret sig over tid? Hvad betyder udviklingstendenserne i foreningslivet for faciliteternes rolle?
Malene Thøgersen, chefanalytiker, Videncenter for Folkeoplysning

Åbningsessionen følges op med en debat om folkeoplysningsmoden anno 2024. Det er en væsentlig debat, om folkeoplysningsloven styrker eller i visse tilfælde utilsigtet opstiller barrierer for folkeoplysende aktiviteter. Mød disse oplægsholdere:

Folkeoplysningsmoden anno 2024. Forældet eller bare ikke udfordret nok?

Folkeoplysning i kommunerne
Videncenter for Folkeoplysning har for tredje gang taget temperaturen på kommunernes arbejde med folkeoplysningsområdet. Hvilke tendenser viser den omfattende undersøgelse i kommunernes støtte, rammer og procedurer på folkeoplysningsområdet? Kan vi se tegn på små forandringer i støtteniveau eller praksis?
Malene Thøgersen, chefanalytiker, ph.d., Videncenter for Folkeoplysning

Barrierer for aftenskoler på bevægelsesområdet
Aftenskoler har et stort potentiale i forhold til bevægelse for særlige målgrupper eller samarbejder med kommunale instanser om opfølgende forløb etc., men samtidig viser undersøgelser som Danskernes motions- og sportsvaner, at aftenskolerne ikke fylder så meget på bevægelsesområdet, som de måske burde. Hvad er de strukturelle barrierer for at få aftenskolerne mere på banen? Burde aftenskoler, foreninger og idrætsfaciliteter samarbejde mere?
Per Paludan Hansen, formand Dansk Folkeoplysnings Samråd, sekretariatsleder LOF

Elastik i metermål. Bruger vi folkeoplysningsloven proaktivt nok?
Folkeoplysningsloven giver lighed for loven for foreningsliv og folkeoplysende aktører, men ikke desto mindre giver loven vide rammer for også at indgå i målrettede samarbejder eller skabe nye incitamenter for idrætsfaciliteterne. Bruger kommunerne folkeoplysningsloven så proaktivt, som de burde? Er tiden løbet fra en rammelov, der munder ud i 98 forskellige tilgange til idrætsområdet og idrætsfaciliteterne?
Søren Gøtzsche, formand, Fritid & Samfund

Idrættens foreningsliv. Støvet fortidsminde fra kulturarven eller levende folkebevægelse?

Vi kører videre i samme spor i næste debat, hvor et panel med bred repræsentation fra såvel stærke foreningsidrætter som faciliteterne, kommunal side og den private sektor diskuterer foreningskulturens rolle og mulighederne for at udvikle eller udfordre fællesskaberne. Mød disse paneldeltagere:

Den danske befolkning kårede for nylig foreningskulturen som en af de vigtigste dele af den levende danske kulturarv, men samtidig er det tydeligt, at idrætsforeningerne ikke alene dækker befolkningens fulde behov for et idrætsaktivt liv. Spiller idrætsforeningerne den rolle, vi kan forvente, eller har foreningerne behov for ny inspiration og nye lokale partnere?

Paneldebat: Er foreningerne formålet i sig selv – en vigtig kerne i fremtidens idrætsliv – eller en barriere for ny udvikling i pagt med tiden?

Henrik Høy-Caspersen, formand, HI/IKF
Malene Thøgersen, chefanalytiker, Videncenter for Folkeoplysning
Klaus Frejo, direktør, Idrættens Udviklingscenter
Heino Marnow Knudsen, administrerende direktør, DanskHåndbold
Else Marie Thorgaard, specialkonsulent for idræt, kultur, outdoor og folkeoplysning, Kommunernes Landsforening (KL)

Samlet set lægger Konferencen på Idrættens Branchedage op til en lang række debatter og inspiration om foreningslivet og fællesskabernes rolle. Vi går tæt på det forestående kommunalvalg, kigger på faciliteter, som supplerer eller understøtter foreningerne og tager fat i nye veje til at engagere unge eller særlige målgrupper.

Vi glæder os til vedkommende debatter, hvor vi naturligvis også inviterer Konferencens deltagere med ind i dialogen.

Vi forventer mindst 250 deltagere på Konferencen den 11.-12. november. Ca. 70 oplægsholdere er klar til at dele viden og perspektiver for fremtidens danske idrætssektor. Tilmelding er naturligvis stadig åben. Læs program og praktiske informationer på hjemmesiden for Idrættens Branchedage.