Hvordan får idrætten bedre fat i folkesundheden?
Mens daglig rygning og for højt alkoholforbrug er i tilbagegang, viser en ny sammenstilling af fire årtiers folkesundhedsundersøgelser, at overvægt og usunde kostvaner er i stigning, og antallet af fysisk inaktive danskere ret så konstant gennem snart 40 år trods masser af debat om vigtigheden af fysisk aktivitet.
Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
De sidste næsten 40 års debat om at få alle med i idrætten har ikke ført til en væsentlig reduktion af antallet af fysisk inaktive i det danske samfund, og samtidig er forekomsten af overvægt og usunde kostvaner i jævn stigning i den danske befolkning.
Hvor efterlader disse tendenser de danske idrætsfaciliteter og idrætsudbydere i en tid med en ny folkesundhedslov på vej og demografiske forandringer i befolkningen i retning mod flere ældre og flere kronisk syge?
Dansk Institut for Folkesundhed har i forskningsartiklen Trends in health behaviour indicators between 1987 and 2023 among adults in the general population in Denmark gennemgået næsten fire årtiers regelmæssige landsdækkende befolkningsundersøgelser for trends i de største risikofaktorer for folkesundheden som daglig rygning, højt alkoholindtag, stillesiddende fritid, usunde kostvaner og overvægt.
Resultaterne viser, at fire årtiers tiltag for at reducere rygning og for højt alkoholforbrug i den danske befolkning har virket, mens tendenserne på idrætssektorens ”boldgade” i forhold til stillesiddende fritid, overvægt og til dels usunde kostvaner langt fra har haft samme positive udvikling.
Spoler vi tilbage til den første store folkesundhedsundersøgelse i 1987 var det også året for den store ”Betænkning om Breddeidrætten” i regi af Kulturministeriets daværende Breddeidrætsudvalg. Betænkningen førte til øget fokus på udvikling, forsøg og omstilling, der skulle få flere samfundsgrupper med i idrætten, og siden har der andre betænkninger og senest DIF/DGI’s fælles vision ’Bevæg dig for livet’. Kigger vi fremad, barsler regeringen med en ny folkesundhedslov, der netop sætter fokus på en række af de store risikofaktorer.
Hvilken rolle skal idrætten spille i folkesundhed?
På Konferencen på Idrættens Branchedage i Sportscenter Danmark den 11.-12. november 2025 vil vi i en lang række sessioner vil gå i dybden med nogle af de spørgsmål, som rejses i artiklen fra Dansk Institut for Folkesundhed ved SDU:
Hvad kan idrætsfaciliteterne og idrætsudbyderne bidrage mere med i forhold til også at få restgruppen af danskerne til at være mere fysisk aktive? Tallene viser med al tydelighed, at vi har en restgruppe på ca. 20 pct. af danskerne, som ikke på nogen måde er fysisk aktive i deres fritid. Det er i sagens natur den kundegruppe, det er sværest at få fat i for idrætsudbydere.
Hvilken rolle kan idrættens faciliteter og idrætsudbydere spille for at skubbe på sundere kostvaner? Det hører efterhånden til sjældenhederne, at der ryges i danske idrætsmiljøer, og alkoholkulturen i de fleste idrætscentre og klubhuse er alt andet lige også for nedadgående. Til gengæld er pommes frites og usund kost ikke et særsyn i danske idrætsfaciliteter. På Idrættens Branchedage vil Casper Bilton fra Dansk Vegetarisk Forening give nogle bud på, hvordan idrætsfaciliteter, klubhuse mv. kan omstille sig eller blot blive bedre til at tilbyde plantebaseret mad. Kan det overhovedet regnes hjem? Hvordan kan et lidt mere ”moderne” menukort måske være med til at få fat i nye brugergrupper og medlemmer? Den diskussion ser vi frem til på Idrættens Branchedage, hvor catering også spiller en væsentlig rolle på Messen den 13. november.
Endelig vil Idrættens Branchedage kravle lidt højere op i helikopteren og stille spørgsmålene, hvad der skal til for, at idrætssektoren bliver en mere kompetent og attraktiv samarbejdspartner i forhold til den kommende folkesundhedslov og i forhold til tiltag for at styrke befolkningens deltagelse i fysisk aktivitet?
Hvad skal der til? Forfatterne til artiklen om trends over tid i de store risikofaktorer konkluderer netop, at vi skal blive bedre til at lære af strukturelle tiltag, som har reduceret rygning og alkohol – og samtidig skal vi kigge mere målrettet på strukturelle tiltag, som kan reducere fysisk inaktivitet, usunde kostvaner, overvægt. Hvordan kommer idrætssektoren til at spille en større og mere troværdig rolle på disse områder?
På Idrættens Branchedage tror vi på, at mere proaktive og samfundsorienterede idrætsfaciliteter i egen ret måske kan være en af de gamechangere, idrætssektoren har brug for, hvis flere skal med i idrætten.
Er du enig/uenig? Bliv inspireret og være med i debatten på Idrættens Branchedage.
Læs originalartiklen i Scandinavian Journal of Public Health, 1–9: Trends in health behaviour indicators between 1987 and 2023 among adults in the general population in Denmark. Forfattere: Heidi A. R. Jensen, Michael Davidsen, Marie H. Eliasen, Anne Wingstrand, Peter L. Kristensen, Jes B. Sørensen, Anne I. Christensen og Ola Ekholm