Historiske spor forsinker omstilling til nye brugere
Hvordan kan man både tilgodese foreningerne og skabe plads og incitamenter for flere brugergrupper i danske idrætsfaciliteter? En ny forskningsartikel analyserer den institutionelle træghed i omstillingen af danske idrætsfaciliteter. Foto: Henrik H. Brandt
Servicering af idrætsforeningerne dominerer fortsat ledelsesfokus i danske idrætsfaciliteter, selv om generelle trends i offentlig forvaltning i mange år er gået mod øget opmærksomhed på individuelle borgeres behov. En forskningsartikel fra SDU og Idrættens Analyseinstitut analyserer årsagerne til ledelsesmæssig træghed i faciliteterne i forhold til nye målgrupper.
Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Alle taler om et bredere fokus på flere forskellige brugergrupper i de offentlige eller selvejende idrætsfaciliteter, men i praksis oplever lederne af idrætsfaciliteterne omstillingen som vanskelig.
De kendte historiske spor med fokus på at servicere foreningslivet, som derefter leverer aktiviteterne, dominerer fortsat driften af de danske idrætsfaciliteter.
Nogenlunde sådan konkluderer en forskningsartikel fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved SDU og Idrættens Analyseinstitut, som netop er offentliggjort i World Leisure Journal.
De to danske institutioner har længe forsket i drift, styring og ledelse af danske idrætsfaciliteter. Den netop offentliggjorte artikel bygger på lokal research og otte dybdegående interview med ledere af danske idrætsfaciliteter. Det ligger i paradigmet for god offentlig forvaltning, at institutionerne skal have øget fokus på borgernes behov, men i praksis er omstillingen fra foreningsfokus til bredere borgerfokus svær i idrætsfaciliteterne.
Stor kontrast til UK og Austrailien
Artiklen sammenligner den danske model med Australien og Storbritannien, hvor faciliteterne betjener sig flittigt af kundetilfredshedsundersøgelser og fokuserer på at generere indtægter fra brede brugergrupper. Den model fremmer udnyttelsen, men det økonomiske pres kan også have som bagside, at sårbare grupper nedprioriteres til fordel for mere betalingsvillige brugere. Idrætsforeninger nyder ikke som i Danmark (folkeoplysningsloven) en særlig lovbestemt og subventioneret fortrinsret til faciliteterne.
I Danmark viser forskning, at der er meget uudnyttet tid i faciliteterne (selv i prime time), og at der også er en reel efterspørgsel fra brede brugergrupper på mere fleksibel adgang til idrætsudøvelse – som eksempelvis demonstreret af den kommercielle fitnessverdens popularitet. Men omstillingsprocessen til at møde bredere bruger/kundebehov i de offentlige/halvoffentlige danske idrætsfaciliteter beskrives i artiklen som træg.
Mindre fokus på individuelle brugere
Som et eksempel nævner artiklen facilitetsledernes løbende formelle og uformelle dialog med foreningsbrugerne om deres tilfredshed og ønsker. Tilsvarende dialog er både mere kompliceret og sjældent forekommende i forhold til individuelle brugere.
Artiklen konkluderer, at selv om facilitetsledere måske er opmærksomme på behov for bredere fokus end foreninger, fortsætter de i praksis de historiske spor, hvor idrætsforeningerne står for aktiviteterne, og faciliteternes primære rolle er at servicere foreningerne og deres behov bedst muligt. Til forfatternes overraskelse under researchen havde tidligere gennemførte brugerundersøgelser i faciliteterne fra en tidligere forskningsundersøgelse i faciliteterne ikke rigtigt været i spil på ledelseskontorerne i faciliteterne.
Selv om individuelle brugers behov i faciliteterne altså er hyppigt italesat, oplevede faciliteterne i praksis ikke noget pres for at omstille deres procedurer. Forfatterne sammenligner med skoler, børnehaver, plejehjem o.lign., hvor tendensen ligeledes er gået mod mere individuel brugerfokus og brugertilfredshed, men idrætsfaciliteterne har tilsyneladende undgået samme politiske opmærksomhed og paradigmer.
Artiklen konkluderer, at det er en barriere for omstilling af idrætsfaciliteterne, hvis de ansatte ledere er for dominerede af tidligere historiske spor, eller hvis de offentlige støttemodeller til faciliteterne i praksis altovervejende fokuserer på foreningerne.
Undersøgelsen inviterer til en diskussion om, hvorvidt det er problematisk, at facilitetsledere er træge eller uvillige til at ændre praksis for at tiltrække flere brugere end idrætsforeningerne.
Offentlige instanser skal samtidig overveje, hvordan de styrer facilitetslederne og assisterer dem i at udvikle et bredere fokus.
Artiklen peger på, at bredere brugerfokus kan styrke bæredygtigheden af faciliteterne på grund af højere kapacitetsudnyttelse og måske ligefrem reducere behovet for nybyggeri.
Læs hele forskningsartiklen af Evald Bundgaard Iversen, Jens Høyer-Kruse og Peter Forsberg: ”Will stability prevail? How do managers of sports facilities dominated by sports clubs respond to an increased focus on individual users?” Hent artiklen i World Leisure Journal.
Vi fortsætter naturligvis diskussionerne om god offentlig forvaltning af idrætsfaciliteterne og om facilitetsledernes roller og handlingsmuligheder på Konferencen på Idrættens Branchedage i Vejen den 11.-12. november 2025.
Glæd dig til gode debatter og masser af inspiration.
