Reformer, erfaringer, nytænkning, potentialer, facilitetspolitik – og god sladder…

Andreas Kjeldsen og Peter Balling fra UCL Sportmanagement får masser af input med hjem fra Idrættens Branchedage, De medbringer næsten 30 studerende, som i den grad får styrket netværket hos fremtidige arbejdsgivere og øger deres forståelsen af idrætssektoren. Foto: Erling Madsen

Af Erling Madsen, ajour pressebureau og Henrik H. Brandt, IdrætsPlatformen

Hvorfor overhovedet deltage? Hvorfor er det en god investering at bruge kostbar tid på at snuse rundt eller engagere sig i Idrættens Branchedage?

Vi har spurgt en række nøglepersoner fra Idrættens Branchedage, hvorfor det er væsentligt at deltage den 5.-7. november i Vejen. De holder alle oplæg på Konferencen, men deltager samtidig med vidt forskellige motiver og mærkesager.

Samlet afspejler de en lang række vigtige årsager til, hvorfor det er væsentligt med årlige Branchedage, der med idrættens faciliteter, rum og rammer som omdrejningspunkt sætter idrætssektorens udfordringer og potentialer på dagsordenen.

Erfaringsudveksling er vigtig
Er der noget, Lars Steen Pedersen har arbejdet med, så er det at få idrætsfaciliteternes ledelser og bestyrelsen til at sætte sig ned og tænke langsigtet. For hans erfaring er, at der ofte tænkes for kortsigtet.

Til daglig er han konsulent i strategisk idræts- og facilitetsudvikling i LSP Resolve og bestyrelsesmedlem i IdrætsPlatformen Danmark.

På Idrættens Branchedage leder han bl.a. workshop'en: »Idrætsværkstedet. Træf de rette beslutninger i tide. Vejen til de vigtige og rigtige strategiske beslutninger for din facilitet eller organisation på idrætsområdet«.

”Jeg vil gerne rejse en diskussion om, hvad der skal til for at det lykkes – og lære af de ting, der ikke lykkedes”.

Idrættens Branchedage er fyldt med engagerede mennesker:

”De brænder for dét, de laver. Derfor er erfaringsudveksling utrolig vigtig.

Nytænkning af puljer er nødvendig
Det dur ikke med »vi plejer«.

Det er omdrejningspunktet i oplægget på Konferencen fra Bo Vestergård Madsen fra Vestergård Kultur, hvor han tager fat i de kommunale puljer:

”Kommunale puljer er »historiske«; opstået på et tidspunkt. Men understøtter de den kommunale strategi? spørger Bo Vestergård Madsen.

Overskriften er »Strategiske puljer og projekter som kommunalt styringsredskab«. Dremfor at holde fast i nogle »tilfældige« puljer med tilfældige kriterier, skal kommunerne se på, om de understøtter den kommunale strategi på fritidsområdet. Det gælder om at se på vanerne med nye øjne – ikke mindst i en tid, hvor idrætsbilledet har ændret sig og velfærdsdiskussionen bølger:

Bo Vestergård Madsen glæder sig til debatten om en mere strategisk tilgang til kommunale puljer.

”I stedet for »bare« at se det som en spareøvelse, kan man se på nye samarbejder mellem kommune, idræt, fonde og private aktører,” nævner Bo Vestergård Madsen som eksempel på nytænkning.

Han føjer til, at der de sidste 20 år er kommet så megen viden om idræts- og kulturbilledet, at det ikke længere er nødvendigt at basere beslutninger på »vi tror«, men på fakta:

”Man kan eksempelvis ikke længere sige, at man tror uorganiseret idræt er en biting …”

Vi skal finde de oversete potentialer hos mange aktører
»Faciliteten som løftestang for lokalområdet« er titlen på et indlæg på konferencen fra lederen af

Hafnia-Hallen i Valby, Jan Barslev. Den selvejende institution ligger midt i et mangfoldigt og fragmenteret landskab af kommunale haller og boldbaner i Valby Idrætspark i København.

Hvordan spiller det selvejende, det kommunale og snart også den kommercielle side af byudvikling og idræt bedst muligt sammen i udviklingen af fremtidens idrætslandskaber – både i Valby og andre steder i landets storbyer? Op til Idrættens Branchedage er der især én ting, som Jan Barslev ser hen til, nemlig synligheden af de mange forskellige aktører i sektoren:

”Jeg glæder mig til vi får fokus på alle de potentialer, der ligger i alle de mange aktører, der er der,” siger Jan Barslev.

Man skal komme med en aktiv attitude
Deltagernes attitude på Idrættens Branchedage er vigtig, mener direktør Jon Gerner fra Lokale og Anlægsfonden, som er én af indlægsholderne på konferencen:

”Det er vigtigt at komme med det mindset, at an vil bidrage: Man går fra passiv tilhører til aktiv bidrager. Så kommer vi langt.”

Jon Gerner synes godt om formen og de mange vidtspændende indlæg:

”Især når vi kommer med noget til udvikling – og ikke bevaring,” siger han og føjer til, at det altid er godt at møde en masse mennesker med interesse for idrætten bredt. Men han peger også på en oplagt fare – uden at han mener det er sådan det er:

”Idrættens Branchedage bliver ind i mellem beskyldt for at være en fætter-kusine-fest og grænsen til indspisthed er der også. Derfor har vi også brug for indspark ude fra.”

Det brede program og de mange indlæg og debatter nævner Jon Gerner som vigtige elementer:

”Videndeling har en meget stor værdi,” understreger han.

Møderne på gangene er det hele værd
Det er et fornemt program og Idrættens Branchedage samler branchen og giver mulighed for at møde mennesker og viden men ellers skule køre landet rundt for at få. Dét konstaterer direktør Klaus Frejo fra Idrættens Udviklingscenter – og han supplerer:

”Faktisk er det mest spændende ofte dét, der foregår på gangene. Vi glæder os meget til at komme til de to netværksarrangementer,” siger han.

Klaus Frejo peger også på den vigtige erfaringsudveksling, og så er både han og konsulent Anders Lund Ærthøj med i programmet: Klaus Frejo deltager i en debat om ledelse og kompetenceudvikling og Anders Lund Ærthøj fortæller om kunstig intelligens.

Et vigtigt alternativt forum
Spørger man professor emeritus Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet om værdien af Idrættens Branchedage, er han ikke i tvivl:

”Det er utroligt vigtigt at vi har nogle alternative fora til at diskutere idræt i. Her er et fora, hvor flere kan komme til orde – og som også afdækker noget. Der er åbent for en lang bredere debat.”

Bjarne Ibsen mener, at megen debat om idræt handler om, at DIF og DGI fører ordet og i høj grad forsvarer organisationernes tipsmidler. Han konstaterer, at trods kulturminister Jakob Engel-Schmidts stærke position i regeringen, ønsker han reelt ikke ændringer. I det hele taget mener han, at der er stor forsigtighed, når det gælder kritik; også fra dem, der burde have en interesse i forandringer.

I et indlæg på konferencen vil Bjarne Ibsen derfor tage fat i, hvad han mener bør ændres, hvis han var kulturminister:

”Mange tør ikke udfordre systemet. Noget, af dét, der bør ændres, er måden at tænke på: vi skal ikke gøre, som vi plejer. Nu må vi ha’ nogle reformer – nu må idrætten også holde for!”

Kun få har større viden om idrætten i Danmark end professor Bjarne Ibsen. Nu er han egentlig pensioneret, men han forsker videre og brænder så meget for reformer og nytænkning, at Idrættens Branchedage har skyndt sig at udnævne ham til både “borgmester og kulturminister for en dag” på konferencen. Foto: Erling Madsen

Godt bestyrelsesarbejde har stor betydning
Bestyrelsesarbejdet skal styrkes – og det skal det for bedre at kunne ramme målgrupperne i idrætten. Det er baggrunden for, at Dansk Firmaidræt har inviteret repræsentanter for både arbejdsgivere og fagforeninger med i sin bestyrelsen.

”Vi har fået to nye medlemmer fra SMV og HK med. De er valgt for to år, så må vi se, hvad der sker,” siger formanden Peder Bisgaard.

Han nævner, at tidligere var det sådan, at virksomhedernes medarbejdere kom til firmaidrætten for at dyrke idræt – men i dag foregår meget på arbejdspladsen:

”Tiderne har ændret sig. Hvad skal der til, for at vi får motion ind på arbejdspladserne,” spørger formanden.

På Idrættens Branchedage bliver der en samtale mellem Peder Bisgaard og arbejdsgiverrepræsentanten Freddy Hejgaard, der til daglig ejer Frederiksværk Motionscenter. Her vil de belyse muligheder og intentioner med den udvidede bestyrelse i Firmaidrætten.

Netværket giver store muligheder for de studerende
22 studerende fra managementuddannelserne på UCL i Odense er med på Idrættens Branchedage. Og i forhold til i fjor sker der en udvidelse: Fra »kun« at være studerende på sport management, kommer halvdelen i år fra hospitality management.

Den første kategori vil typisk kunne arbejde på idrætsfaciliteter, i kommuner og i idrætsklubber, mens den anden halvdel typisk arbejder med værtskab inden for service- og oplevelsesesbranchen. Det bekræfter intentionen om at konference og messe rækker bredere ud end idrætssektoren.

”Vi opfordrer de studerende til at blande sig i sessionerne, og når de ikke er på opgaver, så lav netværk, netværk, netværk,” siger Andreas Kjærgaard Kjeldsen, lektor og studiekoordinator på UCL Odense.

Han tilføjer, at det også for de studerende handler om at kigge efter praktikmuligheder fra 1. februar. Men i det hele taget fremhæver han værdien af, at der er et stærkt program til konferencen og udstillingen.

Andreas Kjærgaard Kjeldsen synes konferencen har udviklet sig godt og har fundet en god form. Men han savner deltagelse fra professionel idræt og flere private udbydere på konferencerne.

Faciliteterne skal mere med i dialogen
Der er en hovedårsag til, at Lene Dybdal deltager i Idrættens Branchedage: Dialog!

”Jeg synes, det er vigtigt, at når vi udvikler idrætspolitik, at vi også har faciliteterne med. Ellers udvikler vi kun en del af idrætten,” siger hun.

Lene Dybdal er konstitueret formand for brancheforeningen IFFD, der repræsenterer kommunale idrætsanlæg. Hun synes der er en tendens til, at det mest er DGI og DIF, som tegner billedet, ligesom mange specialforbund stiller krav til faciliteterne i kommunerne. Og det sker alt for ofte i énvejskommunikation:

”Når vi udvikler, skal vi gøre det sammen. Dialogen – det er dét, vi gerne vil. Og IFFD har noget at byde ind med,” siger Lene Dybdal, som også er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Holstebro Kommune og valgt af Socialdemokratiet.

Både som udvalgsformand i Holstebro Kommune og som konstitueret formand for IFFD er Lene Dybdal overbevist om, at faciliteternes rolle skal have langt større opmærksomhed i idrætspolitikken. Foto: Erling Madsen